Billedet på sidehoved

Ferritslev Friskole

Lundsbjergvej 42

5863 Ferritslev Fyn

 

6598 1598

[email protected]

Nyt fra...

Onsdagsnyt den 2. maj 2018

Kære alle,
 
I går indviede vi vores nye Planteland; frugtbuske, seks højbede og ikke mindst vores helt nye og eget asketræ Yggdrasil. Personalet ville samtidig gerne takke Dennis for hans store engagement og opbakning til dem gennem de sidste 11 år som bestyrelsesmedlem og senest formand. Det kan være svært at finde den helt rigtige gave, gaven som udtrykker hvilken betydning Dennis har haft for personalet og friskolen. Jeg synes dog, at valget om at opkalde en bænk efter Dennis er en ret fin gestus. Til arbejdsdagen vil der blive bygget en bænk omkring træet Yggdrasil og denne kommer til at hedde "Formandens Bænk".
 
Vi er nu trådt ind i maj måned og det betyder, at 9. klasse i dag har haft deres første skriftlige afgangsprøve; skriftlig dansk fremstilling. De skriftlige prøver fortsætter lidt endnu og forberedelserne til de mundtlige prøver kan for alvor tage fat.
 
Maj måned betyder også forlængede weekender og derfor går tiden også virkelig stærkt, så vi tæller allerede nu ned til, at vi skal på lejrskoler i uge 22.
 
Husk at vi stopper undervisningen på Grundlovsdag kl. 12.00 samt at Spiren og Fuglereden lukker kl. 12.30
 
Bedste hilsner
Pia

02-05-2018 PG